Motivation

Forskøn din have uden at glemme det, der giver den liv

I Allahs navn, Den Mest Barmhjertige, Den Mest Nådige

Det er en mørk og smuk vinterdag I udgangen af december måned og der er en sammenkomst I din jama’ah. Enten er du i selskab med gode venner eller også har I en tilfældig halaqah I et andet sted end moskeen. Maghrib bønnen kommer ind, hvilket betyder, at der foruden fællesbøn også skal reciteres højt. Hele dilemmaet starter nu! Hvem skal mon lede bønnen? Uanset om det er brødre eller søstre, vil der altid være en ‘mini-diskussion’ om hvem, der skal lede bønnen – og hver eneste person ønsker ikke, at det er vedkommende selv. ‘’Min stemme er så forfærdelig’’, ‘’Du er bedre’’, ‘’Please, tag den for holdet Abu Qari!’’. Ifølge Shariah, er der naturligvis nogle krav om, at det er den med mest viden om Quran, der skal lede Salah, mm. Men det her tilbagevendende dilemma er et klart og tydeligt billede på hvor utilfredse folk er med deres stemmer eller deres recitation. Dette billede skal vi ændre. Fortrinsvis ved at erkende, at alle reciterer Allahs ord har smukke stemmer. Skønheden ligger ikke I stemmebåndet, men i de ord, som oprigtigt kommer fra hjertet. Og på samme tid erkende, at alle bør stræbe ekstra meget for at forbedre deres recitation – i håb om at gå i profeten Muhammad  og sahaabas fodspor.

Når man har besluttet sig for at memorere Al-Quran og har forstået vigtigheden af at lære og handle efter Tajweed reglerne, så bør man arbejde på sin stemme eller rytme (sigha). Man bør samtidigt også have i mente, at dette er et middel frem for et mål. Målet med at studere Quran er ikke at få en smuk stemme. Faktisk er ordet ‘smuk’ en subjektiv og bundfattig beskrivelse, eftersom det er relativt hvad der er smukt og hvad der ikke er smukt. Men målet er ‘ihsaan’ eller ‘tahseen assawt’, som betyder perfektion og forskønnelse af ens stemme. Med en balanceret rytme og åndedræt, uden forkastelse af reglerne for Tajweed. Vi lever i en tid, hvor folk har omdannet Quran recitører til kendisser. Vi smelter over stemmer og beskriver toneklang og sammenligner på tværs af diverse Qurraa’, uden at forstå essensen bag hvorfor Al-Quran reciteres med rytme. For at forstå hvorfor og dermed værdsætte Koranens unikke position, vil jeg tage dig med på en meget kort rejse.

Rejsen med Quran er din Jannah (have) i denne verden

Forestil dig, at du, som studerende af Allahs ord, befinder dig i én stor have med alt hvad det indebærer af planter, blomster og træer. Den store have er selve din rejse med Al-Quran. Vandet du bruger til at vande dine planter og afgrøder, er Al-Quran. Det betyder, at Allahs vers er den endegyldige årsag til, at hele denne have kan bære frugt og blomstre. Disse planter har alle sammen rødder. Og deres rødder er Tajweed – det fundamentale for din recitation af Allahs ord, er at du kan recitere korrekt uden fejl. Du bør recitere Al-Quran som Allah nedsendte den ved at gå tilbage til dens asl – nemlig som profeten Muhammad  og hans sahaaba reciterede den. Men (!), blomsterne og roserne har en duft og denne her duft er din stemme. De rodfaste blomster og roser har brug for vand og det er dét vigtigste, fordi det giver dem liv. Reciterer du uden at gøre en indsats for at arbejde med din stemme, nøjes du dog med det mindste. Men hvis du gør en indsats for at få en vidunderlig, frisk og uimodståelig duft, vil det lette dit ophold og din rejse i denne have! Det vil få dig til at elske at være der! Især når du skal bruge meget tid derinde! På samme måde, når du memorerer Allahs ord ved at danne en rytme og stemme, vil det hjælpe dig på vej til at huske versene og gengive dem, eftersom du har lært dem i en rytmisk version. Det vil hjælpe dig til at opnå khushuu’ på et andet niveau og hjælpe dig på vej til at memorere og repetere tusindevis af sider.

Valget om at lytte til en Shaykh|Qaari

Der er en kæmpe fejltagelse som mange af os begår i begyndelsen af vores memorisation af Allahs ord. Vi begår denne fejltagelse, ofte i uvidenhed og engang imellem ud af dovenhed og lidenskab. Vi tænker ikke over, at når man studerer Allahs ord, Al-Quran, er der trin og veje man følger for at opnå bedst mulige resultat. Som så mange andre læreanstalter og videnskaber, eksisterer der et sæt af anbefalinger, som er givet af folk, som har været i branchen flere år end os. Af folk, som Al-Quran har været daglig levebrød for, folk som har brugt over 20 år på at dedikere sig til Allahs ord. De er kommet til os med råd og vejledning til hvordan vi kan opnå det de har opnået. For vi ønsker ikke blot at lære Koranen som en eller anden vane eller hobby, men vi ønsker at mestre Al-Quran, vi ønsker at gå helhjertet ind i projektet! Og når vi først går i gang, ender det først på Dommedagen. Men nej, alligevel ikke, for selv dér bliver du bedt om at recitere som du plejede at recitere i denne dunya.

Fejltagelsen er, at vi vælger den shaykh|qaari vi vil lytte til baseret på hvem der er populær eller udbredt blandt os. Eksempelvis er der mange, som under deres hifdh studie, lytter til vores beærede recitører Abdurrahman Assudays, Shuraim, Ahmad Al-Ajmy, osv. Der er absolut (!) intet galt med disse. Må Allah beskytte dem fra ALT ondskab og må Han forøge deres rang og gøre dem blandt dem som indtræder Jannah med Al-Quran. De er vores rollemodeller og vores elskede huffaadh. Nogle af dem har ledet bønnen i Makkah i over 20 år og deres niveau er ikke til at sammenligne med nogle som helst blandt os.

Vælg i forhold til dit niveau

Men de optagelser vi hører af dem er optaget under Salah. Det vil sige i Makkah er der placeret nogle optagelsesmidler under Salah, som sørger for at alle recitationer i de forskellige bønner er tilgængelige på nettet. Derfor oplever du nogle gange, at Sudays og Shuraim eksempelvis reciterer i én og samme surah. Dette er pga et skift i Taraweeh bønnen eller lignende. Derfor oplever vi også, at de reciterer relativt hurtigere – da de selvfølgelig er i Salah og ikke har intention om at undervise os i Quran. Men til gengæld er der andre, som måske er halvt så populære i dag (og så alligevel), som har skrevet historie! De har faktisk været i studie og ladet sig optage mens de recitere Al-Quran – kun for din skyld. Kun for at give dig muligheden for at studere og lære Al-Quran korrekt. Shaykh Muhammad Siddiq Al-Minshawi og Shaykh Khalil Husari er eksempler på dette. Sidstnævnte var den første Qaari i verden, som formåede at optage hele Koranen på bånd. Må Allah være barmhjertig med dem, lade dem hvile i graven og indtræde Jannah med Al-Quran.

Det er smukt og ærefuldt og deres belønning er hos Allah – men vil du gribe chancen? Vil du være blandt dem, som tager imod denne kærlige gestus? En person, som er i gang med at memorere Al-Quran bør starte med at høre fra disse to prominente og kompetente Qurraa’. Når man har forbedret sin recitation ved at lytte til dem, kan man gå videre til det næste trin i forskønnelsen af ens stemme  [‘tahseen assawt’] og lytte til de andre Qurraa’, som eksempelvis Sudays. Dermed ikke sagt, at du ikke må lytte til dem generelt – men når du studerer Quran, gør du det for at yde, ikke blot for at nyde. Rejsen har trin og for dem, der følger disse trin og ikke tager genveje, er der større resultater i vente.

Velkendte ‘ulamaas udtalelser om Minshawi & Khalil Husari

Fordelen ved Sh Minshawi er blandt andet, at han også har nogle optagelser hvor børn reciterer efter. Det betyder, at man i første omgang kan lytte til hvordan han læser det og herefter gentage uden at starte lyden forfra. Her er desuden nogle smukke og dybt rørende udtalelser om ham (rahimahullah) af velkendte ‘ulamaa/qurraa’:

Shaykh Ibn Baz (rahimahullah) sagde: “Hvis du vil lytte til Koranen, som den blev åbenbaret, så lyt forsigtigt til al-Minshawi. Det er en stemme, som man aldrig vil kede sig over, som en flydende kilde af rent vand, der kontinuerligt slukker den tørstige persons tørst. ”

Shaykh al-Albanis (rahimahullah) foretrukne recitør var velkendt for at være Shaykh al-Minshawi. Og da han satte et bånd på, ville han altid stoppe med at gøre alt andet og lytte opmærksomt. Hans elever fortæller, at de undertiden kom ind på hans værelse og fandt ham græde til Minshawis recitation.

Shaykh Ayman Swayd (hafidhahullah) sagde om al-Minshawi, “Han plejede at recitere Koranen som om han reciterede i Jannah!”

Shaykh Ahmed Al-Ajmy (hafidhahullah) blev spurgt, hvem der var den bedste recitør i tajweed, perfektion og memorisation, og dertil svarede han: “Shaykh al-Minshawi og så al-Husary må Allah være barmhjertig over dem begge.”

Shaykh Abu Ishaq al-Huwayni (hafidhahullah) sagde: “Ingen har nogensinde reciteret Koranen som al-Shaykh Muhammad Siddiq al-Minshawi rahimahullah, i sødmen af ​​dens udførelse og perfektion af principperne i recitation (tajweed).”

Tjek det lige ud med os!

Shaykh Minshaawi

https://www.youtube.com/watch?v=SjGhHNrl0ms

Shaykh Khalil Husari

https://www.youtube.com/watch?v=V4B39L000WE

Hifdh Blog har overvurderet mit åndedræt!

Nu hvor du har lyttet til de to shuyuukh, tænker du måske: ’’WOW, deres åndedræt er godt nok vildt! ’’ Vi ved, at det er svært og vi ved, at det ikke er noget man bare lige kan efterligne. Men vi ved samtidigt også, at det ikke er umuligt. Vi ønskede derfor at dele noget meget spændende vedrørende åndedrætsøvelser, som er udarbejdet af Ustaadh Idrees Ally, der er Qaari og underviser. Han har memoreret Koranen og har studeret tajweed både formelt og uformelt i mange år og ved Allahs nåde har han haft gavn af nogle af eksperterne på dette område, herunder Shaykh Talal Ahdab fra Toronto, Shaykh Abdullah Siraj fra Egypten, Shaykh Uthman Khan fra Toronto, og Shaykh Mohamed Umer Esmail fra Texas. Han har også studeret de 10 Qiraat og har en Ijazah (licens til at undervise og videregive Quran) fra Shaykh Mohamed Umer Esmail, med en kæde, der strækker sig tilbage til Allahs sendebud (sallalahu alayhi wa salam). Og så er vi beærede over at kalde ham vores ’’kollega’’, i og med, at han er ejer af bloggen http://reciteintune.com/blog/.

Han siger som følger:

’’Jeg er sikker på at i har set videoer af Qurra som shaykh Abdul Basit, Shaykh al-Mishawi, etc., hvor deres åndedrag aldrig virkede til at løbe ud og du tænkte for dig selv: ”Wow! Jeg ville ønske jeg kunne gøre det samme.” Faktisk er åndedrætsbekæmpelse en af de ting, jeg oftest bliver spurgt om. I dette afsnit giver jeg dig en hemmelighed til at trække vejret korrekt for de super lange ayaat [vers]. Lad os starte med videoen, som jeg har kaldt Iceberg Lunges: Det er fantastisk, hvor meget mere du kan gå, når du lærer at gennemføre denne teknik og trækker vejret med din “mave” i stedet for med dit “bryst”. For at hjælpe dig med at udføre dette korrekt, er der to øvelser du kan prøve:

  1. Lig ned på ryggen på en flad overflade som gulvet. Lig ikke på noget blødt som en seng eller sofa. Tag nu en dyb indånding. Bemærk, at din mave- og abdominalområde naturligt uden indsats bevæger sig opad, mens dine skuldre forbliver på plads. Tag en dyb indånding igen, men denne gang fylder du meget luft og skubber din mave udad – hvis du gør det korrekt, vil du også føle din ryg og sidemusklerne udbrede sig i alle retninger.
  2. Sæt dig oprejst i en stol, så din nedre ryg hviler ordentligt mod bagsiden af stolen. Tag en god dyb indånding uden at lade skuldrene stige opad. Hvis du gør det korrekt, vil dit abdominalområde skubbe udad, og du vil føle din nedre ryg presse ind mod stolen. Med disse to øvelser skal du begynde at få en fornemmelse for hvad det virkelig betyder at fylde hele dit abdominal hulrum med luft. I stedet for at tage overfladisk vejrtrækning med dit øvre brystområde, burde du fokusere på at fylde hele dit nedre abdomen med luft. Selvfølgelig er disse øvelser en smule ekstreme – mens du reciterer skal du selvfølgelig ikke fylde dig selv med luft til det punkt, hvor du næsten brister. Hvis du kan fokusere på at lære dette og lære at kende hvordan det føles at trække vejret med fuld ånde, vil du bemærke, at din evne til at trække vejret bliver forbedret. Dette er meget vigtigere end at forsøge at ”holde” i din ånde, mens du reciterer, eller forsøger forsigtigt at styre udslippet af luft. For det meste kan det kun resultere i spændinger i din krop, og denne spænding vil dukke op i din stemme. Dette vil in shaa Allah hjælpe dig på vej til at recitere de super lange ayat meget jævnt. Husk at holde pusten i lang tid ikke er et mål for recitationen i sig selv. At holde vejret skal ikke have forrang over at stoppe de rigtige steder. Reglerne for waqf og ibtidaa’ bør altid tages i betragtning.’’

Video hvor han viser hele metoden  [Engelsk]

 

Vi ønsker jer alt khayr og lykke! Må Allah subhaanahu wa ta’aala belønne jer, vores kære læsere og følgere. Må Allah lade det gavne jer og gøre jer og os blandt Ahlul Quraan (Koranens Folk). Allahumma aamiin.