Revision

Hifdh vs. Muraja’ah: Sådan vedligeholder du Quran

Bismillaah

Det er nemt at memorere Quran. Man gentager versene og lærer dem udenad. Men det hårde arbejde ligger i efterarbejdet. Hvad gør man for at dedikere versene til hukommelsen og hvad gør man for at man aldrig glemmer disse vers igen?

Forestil dig du har en mundtlig eksamen, hvor du ikke må bruge hjælpemidler. Du sørger for at bearbejde pensum så du kan huske det hele. Men hvad sker der 2-3 uger efter denne eksamen? Hvis ikke blot få dage efter? I størstedelen af alle tilfælde, kan den studerende ikke huske pensum og har lagt det bag sig og gået videre til nyt pensum. Det samme gør vi med Al-Quran. Vi memorerer og lærer udenad. Denne memorisation er med os for en kort stund og så glemmer vi det igen senere og går videre til en ny surah. Vi arbejder ikke strategisk for at huske de vers vi har lært. Vi fokuserer kun på memorisation og ikke revision. De to burde gå hånd i hånd! Dit endelige mål med Quran burde ikke være ‘’Jeg vil gerne være færdig med Koranen.’’ Sandelig bliver man aldrig færdig med Koranen, da det er en livslang proces.

Dit endelige mål med Quran burde være: ‘’Jeg vil være i stand til at læse fra ethvert sted i Quran når jeg beder min salah.’’ Forestil dig at du beder ‘Isha og du kan vælge ethvert sted at læse fra i Quran, fordi det hele er beskyttet i din hukommelse. Endnu smukkere, forestil dig at møde Allah på Dommedagen og når Han azza wa jal siger: ”Læs og stig i rang og recitér som du plejede at recitere i denne dunya, for din endelige rang vil være ved det sidste vers du reciterer”, så kan du recitere fra Surah Baqarah til Surah Naas uden problemer, for på denne dag vil ingen blive tildelt en Mushaf.

Forskellen på repetition og revision (tikraar og muraja’ah)

Hvordan ‘’repeterer’’ jeg det jeg har memoreret fra Quran?

Når jeg bliver stillet dette spørgsmål, bruger jeg mere tid på at bekymre mig over ordvalget end selve spørgsmålet. At repetere er tikraar på arabisk – det betyder at gentage. Når man har memoreret dele af Al-Quran eller hele Quran og man ønsker at huske det og bevare det i ens hukommelse, er gentagelse ikke et effektivt middel. At gentage indebærer at eftersige og eftergøre noget man har lært udenad én gang før. Repetition kræver ingen indsats og giver derfor ingen gavnlige resultater, andet end at det spilder dine ressourcer og tid. Hvis jeg eksempelvis har lært en surah udenad. Det eneste jeg gør for ikke at glemme den er, at jeg læser den hver dag mens jeg kigger i mushaf (Quran). Dette er ikke muraja’ah. Det er tikraar.

Forskellen på revision og recitation (tilaawah og muraja’ah)

Desværre har jeg set mange, som kigger i deres Mushaf og læser den surah de har memoreret. Herefter lukker de deres Mushaf igen og siger, at de har lavet revision/muraja’ah. Dette er heller ikke muraja’ah. Det er kun tilaawah. Der er en kæmpe forskel. Du har reciteret, alhamdulilah. Du har fået belønning for hvert bogstav, med Allahs vilje. Men du har ikke lavet muraja’ah. Muraja’ah er ikke kun recitation, det er revision. Du revurderer det du har memoreret ved at teste om du stadig kan det udenad. Hvis du ikke kan det udenad, går du tilbage og læser det igen, indtil du kan det udenad igen.

Muraja’ah betyder revision. Det betyder, at du revurderer det du har lært af Quran. Du læser det dagligt (udenad) og forsøger at skrive dine fejl ned. Når du har skrevet dine fejl ned, går du tilbage næste dag og reciterer – indtil du er fri for de fejl du plejer at lave. Herefter kan du gentage. Men hvordan kan man gentage noget, som man ikke har revideret for fejl, mangler og upræcision?

Derfor bør spørgsmålet ændres til: ‘’Hvordan reviderer jeg det jeg har lært af Quran?’’

Hold din hjerne i takt

Du skal gøre en indsats for at holde din hjerne stærk og skarp – dvs. mentale spil og øvelser (specielt for børn også), så din hukommelse bliver stærkere. Det handler om at træne sin hjerne og holde den i takt. Ligesom ved fysisk træning af kroppen. Dette gør man blandt andet ved at træne sin hukommelse. Eksempelvis ved at memorere ahadeeth og mutuun (digte inden for de forskellige islamiske videnskaber) eller lærdes udtalelser. Derfor er det stærkt opfordret, at man ved siden af sin Hifdh memorerer mutuun, ahadeeth eller eksempelvis også islamiske digte på arabisk. Dette gør, at din hukommelse bliver udfordret konstant til dagligt og ikke kun bliver sat på overarbejde når du skal memorere Quran.

En anden måde at gøre det på er ved at lede folk i bønnen eller at recitere det du har memoreret i salah. Her udfordrer du dig selv og når du fejler kan du gøre det bedre til næste salah og sådan bliver du skarpere.

Allahs sendebud (ṣallallāhu ‘alayhi wa sallam) sagde:

 تعاهدوا القرآن، فوالذي نفسي بيده لهو أشد تفلتا من الإبل في عقلها

“Fortsæt med at recitere Al-Quran, for ved ham i hvis hånd mit liv er, løber koranen bort (er glemt) hurtigere end kameler, der frigives fra deres hovedkaber.” (Saheeh Bukhari)

Her er ordet, som er nævnt i denne Hadith “ta’āhadu”, hvilket betyder at gå tilbage til det ofte og fra tid til anden. Så vi ved, at dét at forlade revisionen i længere tid vil resultere i at glemme.

Proportionel revision

Nu kommer vi til det praktiske. Som udgangspunkt bør man altid have en proportionel revision. Det vil sige, ens muraja’ah skal være tilsvarende ens hifdh. Den generelle erfaring ser derfor således ud:

  • Hvis du har memoreret under 1 juz, bør du revidere alt det du har lært på én dag.
  • Hvis du har memoreret mellem 1-3 ajzaa, bør du revidere 5 sider dagligt.
  • Hvis du har memoreret 4-7 ajzaa, bør du revidere 10 sider dagligt.
  • Hvis du har memoreret 7-15 ajzaa, bør du revidere 20 sider dagligt (hvilket svarer til én juz)
  • Hvis du har memoreret 15-20 ajzaa, bør du revidere 30 sider dagligt (hvilket svarer til en halvanden juz)
  • Hvis du har memoreret 20-30 ajzaa, bør du revidere 60 sider dagligt (hvilket svarer til 3 ajzaa). Bemærk, ved dette stadie, er man enten Haafidh eller er tæt på at blive. Deraf det høje sideantal. Dette resulterer i, at du vil færdiggøre Quran hver tiende dag, hvilket er 3 gange om måneden. ‘Ulamaa (de lærde) plejer dog at sige ”من قرأ خمسا لا ينسى”, hvilket meningsmæssigt betyder, ”den der reviderer 5 ajzaa dagligt vil aldrig glemme Quran”.

Læs for dig selv og dernæst læser du for en lærer/haafidh. Når du reviderer noget du allerede har memoreret, er det anbefalet, at man kun har max 4 fejl eller stop i én juz.  En fejl betyder, at du læser noget ukorrekt og samtidigt ikke er i stand til at rette dig selv, hvorimod et ’stop’ karakteriseres som, at du læser noget ukorrekt og du så går nogle få vers tilbage og endelig retter dig selv.

Mange vil sige, at de har travlt og ikke er i nærheden af at følge ovenstående skema. Dette er nogle principper, som ‘Ulamaa og Qurraa’ har delt med os for at vi kan opnå et højt niveau i memorisationen af Allahs ord. Det er et udgangspunkt og:

  • Man kan se det som et ‘wake up’-call, hvor man er opmærksom på hvor lidt vi egentligt tager Quran seriøst sammenlignet med hvor høje vores drømme og mål er.
  • Man kan have det som et mål man arbejder sig hen imod

Den vigtigste pointe i hele dette indlæg er, at denne process bør fortsætte resten af dit liv, for at du kan bevare Allahs noble vers i din hukommelse såvel som hjerte. Der er derfor ikke angivet en tidsramme. Der er ikke noget: ”Sådan husker du på 4 måneder” eller lignende udtalelser, som ikke er andet end årsag til fortrydelse og skuffelse. Det fortsætter til resten af dit liv, men du vil hurtigt kunne se frugterne af dit arbejde i løbet af rejsen.

Måske er du den næste, der leder os i Tarawiih-bønnen?

 

Følg med i denne serie, ved at slå notifikationer til – så misser du ikke ét indlæg, in shaa Allah!