Q&A

Typiske spørgsmål og deres svar

 

#1: Jeg har memoreret nogle vers, hvor jeg har haft solide fejl. Det er svært for mig at recitere disse vers uden fejlene, da jeg har lært det på denne måde. Hvad kan jeg gøre?
 
– Find ud af hvor du laver fejl og hvorfor du laver disse fejl. Sæt et tidsrum af til at lære disse vers på ny. Forny din intention og overbevis dig selv om, at det er første gang du memorerer dem. Start på en helt frisk. Hvis dette ikke hjælper, så skriv dem ned op til tre gange på et stykke papir og lær det ord for ord. Fortsæt sådan i flere uger, indtil du har lært det på den korrekte måde.
 
 
#2: Kan jeg memorere forskellige kapitler, rundt omkring i Al-Quran eller skal det være i rækkefølge?
 
– Det skal ikke være i en bestemt rækkefølge. Du kan memorere hvordan du finder det bedst og lettest. Vi anbefaler, at du læser indlægget ”6 ruter til at memorere Al-Quran” under sektionen ”motivation – de første skridt”.
 
 
#3: Hvordan kan jeg opnå de mål jeg har sat for mig selv?
 
– Sæt dig ned og find ud af hvor mange kapitler, vers eller sider, du ønsker at memorere. Det anbefales, at man laver delmål for én måned af gangen. Men det kommer helt an på hvilke mål og tidsramme du har. Dernæst kan du regne ud på lommeregneren antal sider/kapitler/vers og dividere det med antal dage du har eller antal måneder. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for specifik hjælp.
 
#4: Jeg har rigtig travlt og kan ikke memorere meget. Hvad gør jeg?
 
– Det vigtigste er, at du gør det i dit eget tempo. Det haster ikke. Læg et skema over din dag og brug minimum 20 minutter på Al-Quran. Hvis du har mere tid i overskud, er det kun en fordel. Fokuser på murajaa (revision), da mange glemmer det de memorerer grundet travlhed. (Læs evt. vores indlæg ”tålmodighed & tid” under sektionen ”motivation – de første skridt”).
 
#5: Jeg har svært ved at finde en lærer, som kan lytte til min hifdh samt rette min recitation. Hvad gør jeg?
 
– Først og fremmest, er det utroligt vigtigt at have en lærer. Men hvis du absolut ikke kan finde en i den by du bor i, er det måske nødvendigt at investere i en lærer over Skype. Hvis denne lærer på Skype eksempelvis er fra udlandet, plejer det som regel at koste et månedligt beløb. Hvis du er villig til at komme af med nogle penge, er du velkommen til at kontakte os, så kan vi anbefale nogle Quran undervisere fra udlandet.