Motivation

TÅLMODIGHED OG TID

En del mennesker oplever besvær med at memorere Qurân fordi de har begrænset tid eller mangel på tålmodighed. Kan du genkende dig selv i dette glansbillede, så vær ikke fortvivlet, for du er bestemt ikke alene om disse frustrationer. Her kommer et par små #tips til at forbedre sig, in shaa Allah!

1. Skab fokus
At memorere Koranen er ikke svært. Men sværheden er noget vi selv skaber, når vi ikke fokuserer nok. Sørg for at skabe fokus på Quran og dens teknik. Mens vi memorere et vers, kan det være at vi samtidigt tænker på hvad vi skal lave til aftensmad. Lad vær med at fjerne fokusset og fylde dit hjerte med andet end det du har dedikeret dig til.

2. Sæt dig et mål
Sæt dig et realistisk mål, gerne små delmål i begyndelsen, som du er sikker på, at være i stand til at opnå. Du kender dig selv bedst og derfor kan ingen andre end dig selv afgøre hvilke tidspunkter eller hvilke metoder, som vil være bedst for at du kan imødekomme dine målsætninger.

3. Tag små skridt ad gangen
Når en uerfaren person ønsker at kvalificere sig i løb, starter vedkommende med at gå, derefter lunte og derefter løbe få kilometer ad gangen. Indtil disse skridt bærer frugt! Sådan bør du også gør. Hvis du starter fra bunden af, så lad dig ikke forhaste i at bruge flere timer dagligt på Quran, da du ellers vil bebyrde dig selv og til sidst give op. Begynd altid med små, dog vedvarende skridt.

4. Revision
Sørg for at bevare alt hvad du har lært og memoreret af Koranen. Revision giver dig en øget tålmodighed og motivation til at fortsætte din memorisation. Når du kan huske den tidligere surah, bliver du mere tålmodig når du memorerer den nye surah. Shaytaan vil i øvrigt komme til dig og sige, ”Du har alligevel glemt halvdelen af Koranen, og du vil glemme det igen, så hvorfor udmatte dig selv ved at memorere nyt?” Du skal nedlægge hans hvisken ved at holde stærkt på din repetition. Jo mere tid du giver til din memorering og revision af Al-Quraan, jo mere vil du opnå, med Allaahs hjælp.