DE 6 MEST POPULÆRE RUTER TIL AT MEMORERE QURAN
Når du endelig vælger at påbegynde din rejse med Al-Quran, undrer du dig måske over hvor du skal starte. Du kender måske allerede et par kapitler af Koranen fra barndommen. Men hvordan beslutter du dig for hvilken rækkefølge du vil gå efter? I dette indlæg har vores bror Qari Mubashir Anwar fra England introduceret os for nogle af de mest populære ruter, som studerende tager for at memorere Al-Quran.
RUTE 1:
A-Z: ‘Sund fornuft’
En simpel tankegang er, at lige så snart man har lært at recitere Koranen ordentligt, begynder man med udenadslære. Man ser det som sund fornuft at starte kronologisk. Fra Juz 1, dvs. Surah Baqarah, til slutningen af Koranen. Fordelen i at lære på denne måde er, at begyndelseskapitlerne som regel er længere og ofte sværere. Dette er især tilfældet for begyndere. Det betyder, at du vil komme igennem de længere og sværere vers allerede i starten. Når disse kapitler først er lært, er du også automatisk tvunget til at udvikle din udenadslære teknik så hurtigt som muligt. Den største fordel kan være, at du har en større chance for at fokusere på at repetere. Så de bliver stærkere før du går videre til de mindre sektioner. Denne rute kan godt være et stort spring for mange.
RUTE 2:
Z-A: ‘Omvendt rækkefølge’
Dette er mere udbredt end den første. Du starter fra bagsiden, dvs. juz ‘amma og arbejder dig på vej op til Surah Baqarah. Det har den fordel, at du husker de korte vers og små kapitler først. Disse huskes hurtigere, og kan også læses i din daglige bønner. En anden fordel er, at man vænner sig til at lære kapitlernes rækkefølge og man beskæftiger sig med alle slags vers og ord. En populær grund til at vælge denne metode er, at du er ny og ikke ved hvor du står i forhold til udenadslære og generelt memorisationsteknik. Det bruges til at måle dit eget engagement, for at se effektiviteten af de mange metoder du kommer til at afprøve samt din evne til at huske.
RUTE 3:
Z-A: ‘Den sidste Juz til den første Juz’
Dette er det samme som ovenstående rute, men med en væsentlig forskel. Så snart du har memoreret juz ‘amma, går du op til Surah baqarah og memorere derfra. Dette er en almindelige rute i eksempelvis lande som Pakistan, Bangladesh, Indien og generelt Sydasien. Det var også sådan jeg memorerede. Fordelen er, at det er en kombination af de to første ruter, hvilket giver denne rute stor popularitet.
RUTE 4:
‘De velkendte suwar først..’
Du memorerer de velkendte kapitler først og kommer ind i en rutine. Derefter memorerer du resten af Koranen. Dette er normalt i følgende rækkefølge
Surah al-Fatiha
30th Juz
29. Juz eller mere specifikt, Surah al-Mulk
Surah al-Yasin
Surah ar’Rahman
Surah al-Waqi’ah
Surah as’Sadjah
Surah al-Kahf
Surah al-Jummuah
*Og i nogle tilfælde kan det være, at folk starter med at memorere deres yndlingskapitler fra Quran.
RUTE 5:
‘Fra Mufassal Suwar til starten’
Denne rute dikterer, at du skal memorere de korte og mellemlange kapitler først. Vi taler om det, der kaldes Mufassal. Disse er inden for den sidste division (Manzil/ Hizb) af Koranen. De består af tre sektioner:
– Tiwal Mufassal [Fra Surah al-Hujurat til Surah al-Buruj]
– Awsat Mufassal [Fra Surah al-Buruj til slutningen af Surah al-Bayyinah]
– Qisar Mufassal [Fra Surah al-Bayyinah til Surah al-Nas]
Det betyder, at dem, der vælger denne rute, fuldfører den 30., 29., 28., 27. og 26. Ajzaa’ først. Herefter bevæger de sig ind på 1. Juz, dvs. starter fra Surah Al-baqarah. Generelt, er dette en lidt kompliceret rute, så man bør selv afgøre om man kan få det til at fungere.
RUTE 6:
‘Én side pr. dag holder hukommelsen i mag’
Denne rute er fascinerende. Virkelig fascinerende. Det er den MINDST populære rute, men en af de mest effektive. Denne rute er fleksibel, men den er også svær at komme af med, når først du kommer igang. Denne rute er fantastisk, men kræver samtidigt et stærkt engagement og en høj selvdisciplin. Det har den fordel, at det giver dig en stærk Hifdh, fordi du kombinerer det nye du lærer med det gamle. Den er populær i lande som Uzbekistan, Bosnien og Tyrkiet. Dette er, hvad du gør:
Du memorerer enten fra den 30. til den 1. eller fra den 1. til den 30 juz. Uanset hvad, skal du memorere én side om dagen fra hver Juz. Så lad os sige, du starter fra juz ‘amma:
Dag 1: Du memorerer side 1 eller den sidste side i Juz 1 eller 30.
Dag 2: Du memorerer side 1 eller den sidste side i Juz 2 eller 29.
Dag 3: Du memorerer side 1 eller den sidste side i Juz 3 eller 28.
Dag 4: Du memorerer side 1 eller den sidste side i Juz 4 eller 27.
Dag 5: Du memorerer side 1 eller den sidste side i Juz 5 eller 26.
Og så videre…
// #Folk er forskellige. Så #husk at vælge den rækkefølge, som passer bedst til #dig og din egen indlæring.
~Tro på dig selv og tænk positivt om Allaah ~
Mens du er igang med at læse dette opslag, læser du med en stemme uden at åbne din mund. Du kan høre dig selv, men dem omkring dig kan ikke høre noget. Du kan høre dig selv uden vibrationer af lyde kommer ind i dine øre. Det giver et lidt andet billede på hvad lyd og stemmebånd egentligt dækker over. Men vidste du, at selv samme stemme, som du anvender til at læse disse linjer, har en magt? I øjeblikket læser du dette opslag med én stemme. Men hvilken stemme er det mon?
På din rejse mod memorisationen af Al-Quran har du én følgesven, som er med dig overalt. Dette er ikke din Hifdh-buddy fra Masjid og det er heller ikke Shaytaan. Ikke umiddelbart, ihvertfald. Det er din egen stemme. Denne stemme overbeviser dig om, at det er:
1) Svært,
2) Umuligt,
3) Begge dele på samme tid.
Stemmen er årsagen til, at du giver op når du er halvvejs. Stemmen er årsagen til, at du bliver træt og håbløs når det ikke går som planlagt. Istedet for at overveje hvad du kan gøre bedre, udvikler du forstyrrende tanker, som er med til at trække dig ned i et dybt hul. Det er lidt ligesom føreren af en bil. Lad os antage, at du har kørekort. Du kan hele teorien og kører nærmest perfekt. Men når du begiver dig ud i den hektiske og farlige trafik, ændrer det hele sig. Tanker om usikkerhed og frygt for fiasko overtager dit sind. Du bliver frustreret og distraheret. Vil dit kørekort, din skarpe teori og gode køreevner gavne dig? Nej. For, det er først og fremmest din mentalitet og tankesæt, som vil redde dig fra at komme ud for en ulykke…
# En personlig beretning
At opbygge et positivt tankesæt i en verden, som er præget af negativitet er ikke let. Det tog mig selv mange år at arbejde med netop dette. Det er først i dag, i det øjeblik jeg sidder og skriver dette blogindlæg, at jeg kan se meningen med puslespillet. Jeg husker tydeligt tilbage til den tid, hvor jeg var nået til 16. juzz, mere specifikt de sidste 4-5 sider af Surah Al-Kahf. Den dag jeg reciterede denne lektie for min lærer, stammede jeg, snublede over alle mulige vers og blandede flere ord sammen. Det var ikke fordi det var svært. Men jeg kunne alligevel mærke, at jeg mistede håbet i mig selv. Der var noget i mig, som sagde, at jeg måske skulle overveje at give op. Det gik ned ad bakke. Var det måske et tegn på, at Allah ikke ønskede det for mig? Jeg sukkede og åndede meget frustreret op. Min lærer havde et stift og blankt blik. I kender godt dét, når læreren sænker brillerne på sit ansigt – så ved man, at det hele er alvorligt. Jeg valgte derfor bare at fortsætte med at recitere alligevel. Jeg blev rettet en del og fik hjælp til at huske næsten hvert eneste vers. Jeg var nu nået til sidste side i min recitation. Helt specifikt de vers, hvor Allah siger:
قُلْ هَلْ نُنَبِّئُكُم بِالْأَخْسَرِينَ أَعْمَالًا
الَّذِينَ ضَلَّ سَعْيُهُمْ فِي الْحَيَاةِ الدُّنْيَا وَهُمْ يَحْسَبُونَ أَنَّهُمْ يُحْسِنُونَ صُنْعًا
”Sig; Skal vi meddele jer, hvem der er de største tabere, hvad deres gerninger angår? Dem, hvis stræben i det jordiske liv er gået tabt, selvom de regner med, at de gør et godt værk.” [103-104].
Jeg kan huske, at jeg stoppede med at læse videre og bare græd. Min lærer sagde intet. Der var stille i hele rummet og blandt eleverne. Jeg kunne høre et lille: ”allahumma la taj’alna minhum”, ”Oh Allah, gør os ikke iblandt dem”. Men jeg græd ud af håbløshed og magtesløshed. Jeg græd fordi, at jeg virkelig bare følte mig så dum og frygtede, at Allah vil skrive mig blandt de mennesker, hvis gerninger er gået tabt i denne dunya. Hvordan kunne tanken om at give op nogensinde strejfe mig. Hvordan kunne jeg være så tæt på at miste håbet i Allah? Må Allah tilgive mig og enhver, som nogensinde har troet, at de ikke kan memorere Al-Quran.
# Husnu dhann billaah
Den gode nyhed er, at der er to stemmer og du bestemmer helt selv hvilken stemme du vil fodre. Du kan fodre den positive stemme ved at have Husnu dhann billaah – at tænke det absolut bedste om Allah. Allah elsker dig og Han vil aldrig overlade dig til dig selv. Du har valgt at bestige denne smukke vej, vejen til Hifdhul Quraan, og derfor skal du vide, uanset hvor mange fejl du begår og uanset hvor lang tid det tager dig, så vil Allah det bedste for dig.
Surah Yusuf lærer os, at profeten Yaqub (alayhi salam) beordrede sine sønner til at gå tilbage og lede efter Yusuf og hans bror Binyamin. Han opmuntrede dem og gav dem gode forhåbninger. Han beordrede dem til aldrig at opgive håbet på Allah. Og at de aldrig nogensinde skulle stoppe med at stole på Allah for hvad de søger at opnå. Det er den smukkeste tanke man kan have om Allah og det er også hvad, der gav ham titlen, som bæreren af den smukkeste tålmodighed. Det er sådan vores formodning bør være om Allah.
Du skal være din egen sjæls største kritiker, men vær god ved dig selv. Lad vær med at give Shaytaan den mindste chance for at kontrollere dig. Han vil udnytte dit sensitive tankesæt til at få dig ned med nakken og få dig til at give op på dig selv og alt hvad du har kæmpet for. Shaytaan ønsker ikke, at du stræber efter den ultimative succes. Han vil først og fremmest slet ikke have du skal memorere Al-Quran og hvis du alligevel memorerer Al-Quran, vil han sørge for, at du holder dig til #MINIMUM frem for at sigte efter #MAKSIMUM.
Hvis der er nogle, der kan memorere hele Koranen, fra den ene ende til den anden, så er det helt afgjort, dig. Ja, dig, der læser dette opslag. Hvis ikke dig, hvem ellers? Forvent det bedste af Allah og sæt din lid til Ham.
‘Den rette intention fører til den rette vej’
Før man påbegynder sin rejse med Quran, bør man have en oprigtig og korrekt #intention. Vores intention bør udelukkende være for Allahs skyld og i håb om at optjene de mangfoldige belønninger, som Allah har lovet Koranens folk. Man bør ikke memorere Koranen for penge, velstand, status eller omtale.
Det er blevet berettet af Umar ibn Al-Khattab: Jeg hørte Allahs Sendebud ﷺ sige: “Alle gerninger er bundet af intentioner og enhver vil være bundet op af det han har i sin intention (..).” [1]
Alle mennesker vil dø og stilles til regnskab foran Allah. Ethvert vers (ayah) du har reciteret eller studeret for andre end Allahs skyld, vil derfor blive afvist. Hvor sørgeligt ville det ikke være, hvis du havde store forhåbninger om en belønning for alt den tid samt energi du har brugt på Koranen – men at det viste sig at være udført for andre end Allahs skyld?
Yderligere har profeten Muhammad (sallalaahu alayhi wa salam) fortalt os meningsmæssigt i en længere beretning:
”(…..)… Og en mand, der lærte viden og underviste den og reciterede Qur’anen, vil blive hentet, og Allah vil påminde ham om Hans gave, som han vil genkende. Allah vil sige: Hvad gjorde du ved den? Han vil svare: Jeg lærte viden og underviste med den, og reciterede Qur’anen for Din skyld. Allah vil sige: Du lyver; men du lærte viden for at der skal siges: ”Han er en lærd”, og du reciterede Qur’anen for, at der skal siges: ”Han er en god recitator” og det blev der sagt. Derefter vil Allah give ordre, hvor vedkommende vil blive trukket i ansigtet, indtil han bliver kastet i ilden. [2]
[1] Kilde: Sahih Bukhari og Sahih Muslim.
[2] Kilde: Sahih Bukhari og Sahih Muslim.
TÅLMODIGHED OG TID
En del mennesker oplever besvær med at memorere Qurân fordi de har begrænset tid eller mangel på tålmodighed. Kan du genkende dig selv i dette glansbillede, så vær ikke fortvivlet, for du er bestemt ikke alene om disse frustrationer. Her kommer et par små #tips til at forbedre sig, in shaa Allah!
1. Skab fokus
At memorere Koranen er ikke svært. Men sværheden er noget vi selv skaber, når vi ikke fokuserer nok. Sørg for at skabe fokus på Quran og dens teknik. Mens vi memorere et vers, kan det være at vi samtidigt tænker på hvad vi skal lave til aftensmad. Lad vær med at fjerne fokusset og fylde dit hjerte med andet end det du har dedikeret dig til.
2. Sæt dig et mål
Sæt dig et realistisk mål, gerne små delmål i begyndelsen, som du er sikker på, at være i stand til at opnå. Du kender dig selv bedst og derfor kan ingen andre end dig selv afgøre hvilke tidspunkter eller hvilke metoder, som vil være bedst for at du kan imødekomme dine målsætninger.
3. Tag små skridt ad gangen
Når en uerfaren person ønsker at kvalificere sig i løb, starter vedkommende med at gå, derefter lunte og derefter løbe få kilometer ad gangen. Indtil disse skridt bærer frugt! Sådan bør du også gør. Hvis du starter fra bunden af, så lad dig ikke forhaste i at bruge flere timer dagligt på Quran, da du ellers vil bebyrde dig selv og til sidst give op. Begynd altid med små, dog vedvarende skridt.
4. Revision
Sørg for at bevare alt hvad du har lært og memoreret af Koranen. Revision giver dig en øget tålmodighed og motivation til at fortsætte din memorisation. Når du kan huske den tidligere surah, bliver du mere tålmodig når du memorerer den nye surah. Shaytaan vil i øvrigt komme til dig og sige, ”Du har alligevel glemt halvdelen af Koranen, og du vil glemme det igen, så hvorfor udmatte dig selv ved at memorere nyt?” Du skal nedlægge hans hvisken ved at holde stærkt på din repetition. Jo mere tid du giver til din memorering og revision af Al-Quraan, jo mere vil du opnå, med Allaahs hjælp.
Der er ingen genveje i din rejse mod Koranen
Alle mennesker sætter sig mål i livet og størstedelen ønsker at opnå deres målsætninger på kortest mulige tid. Dette resultere i, at vi løber om kap med tiden og bestiger de letteste veje for at nå dertil. Et spøjst eksempel fra vores almindelige hverdag er sundhed. Sundhedseksperter fortæller os, at et sundt liv ikke kun er en slankekur, men en livslang rejse, som skal forme dit tankesæt, livsstil og hverdag. Hvis ikke man implementerer dette, vil man højst sandsynligt tage alle de tabte kilo på igen.
Det er akkurat det samme med Al-Quran. Du kan sagtens memorere Koranen på fire måneder flydende, smukt og med et højt og kvalitetsbaseret niveau. Der er mange eksempler på folk, som Allah har skænket den ni’mah (velsignelse), at de har memoreret Al-Quran på få måneder. Dette er dedikerede, målrettede og fokuserede mennesker, som ikke har ladet sig distrahere. Må Allah belønne dem og skænke dem den højeste rank i Jannah. Men det er desværre ikke realiteten for de fleste og derfor skal du om muligt undgå at forhaste dig, hvor dit fokus udelukkende er på målet og genvejen dertil. Hvor du ender med at snuble igennem det hele og placere et kæmpe pres på dine skulder. Din krop og hjerne vil blive træt og du vil højst sandsynligt tage en lang pause når du først er kommet i mål. Hvilket vil resultere i, at du vil glemme det du har memoreret og derfor skal starte forfra igen. Hvorimod når du tager små, vedvarende skridt, vil du fortsætte på denne vej resten af dit liv. Quran vil blive din følgesvend hvorend du går og ikke kun et pinefuld minde fra et fire måneders lynkursus med lange nætter og søvnmangel.
Vid, kære muslim og muslimah! Der er ingen genveje eller smutveje, og hvis der er, har de ingen effektiv virkning i det lange løb. De smukkeste og største gevinster ligger i at tage den lange, hårde vej for derefter at kunne smage sødmen af at være blandt Ahlul Quran. Må Allah gøre os alle i blandt dem, ameen.
At memorere Koranen med Tajweed
Koranen er ikke som enhver anden bog og kan ikke reciteres på en hvilken som helst måde. Allah Azza wa jal åbenbarede Al-Quran til profeten Muhammad (sallalaahu alayhi wa salam) gennem englen Jibril (as). Profeten Muhammad (sallalaahu alayhi wa salam) reciterede derfor akkurat på den måde som Koranen blev åbenbaret og ligeledes gjorde hans ledsagere, må Allah være tilfreds med dem alle.
Men Islam har siden udbredt sig til mange ikke-arabisktalende lande og en del ikke-arabere studerer og memorerer Koranen rundt omkring i hele verden. Eksempelvis lande som Pakistan, Malaysia, Somalia, Senegal, Nigeria, Bosnien, Tyrkiet og mange flere. Mange af de sprog, der tales i disse lande er markant anderledes end det arabiske sprog og indeholder hverken de samme bogstaver eller de samme lingvistiske og fonetiske regler. Derfor er det svært at udtale nogle arabiske bogstaver og per automatik kommer man til at ændre bogstavet til det bogstav, der er tættest på, inden for ens modersmål.
Eksempelvis er det arabiske bogstav غ ikke eksisterende i det somaliske sprog og derfor kan det let forveksles med bogstavet ق eller خ. Eller bogstavet ع som ikke eksisterer i blandt andet det tyrkiske eller danske sprog og derfor ændres til en almindelig ‘a’ lyd. Eller bogstavet ض, som faktisk er unikt for det arabiske sprog og derfor er ikke-eksisterende i alle sprog og svært at udtale for størstedelen, der studerer og lærer Koranen.
Foruden dét, er der også mange muslimer af arabisk afstamning, som har deres egne dialekter, hvor mange af disse ikke minder om det klassiske arabisk, som Koranen blev åbenbaret på. Dette betyder, at nogle recitere Quran med et præg af deres egen dialekt, hvor de eksempelvis ikke kan udtale bestemte bogstaver, grundet undladelsen eller ændringen af disse i deres dialekter.
Eksempelvis den arabiske dialekt, som tales i Levanten (Syrien, Palæstina, Libanon, Jordan), hvor bogstavet ق undlades i mange ord. Eksempelvis ‘albi’, som betyder ‘mit hjerte’ har oprindeligt et ق i det, så det gerne skulle hedde ‘qalbi’. Eller den egyptiske dialekt, hvor bogstavet ج udtales som det danske ‘g’ i ordet ‘gulerod’. Som eksempel hertil, udtales ordet ‘jamil’, som betyder ’smuk’, som ‘gamil’ på egyptisk.
Der er mange eksempler, men fokusset er, at disse forskellige sprog og dialekter samlet set påvirker din Quran recitation, hvis du ikke gør en indsats for at ændre det. Mange har fra barns ben lært flere ajzaa (dele) af Koranen med accent eller forkert udtale. Derfor er de nødsaget til at finde en lærer, som kan rette deres recitation for fejl. Det kan være udtalelsesfejl ligeså vel som manglende praktisering af de grundlæggende regler for Tajweed. Udtalelsesfejl hører under makhaarij al-huruuf, som er de arabiske bogstavers artikulationssteder. Det vil sige, hvilke funktioner i ens mund man anvender ved udtalelsen af bogstaverne. Når man fejler i disse, kan man i nogle tilfælde bevidst eller ubevidst komme til at ændre på Koranens betydning. Følgende er et par eksempler på alvoren i det:
عَسَى اللَّـهُ
Når bogstavet س forveksles med bogstavet ص i udtale, ændres betydning til ”Allah trodsede” frem for ”Måske vil Allah….”
اللَّـهُ خَلَقَ
Når bogstavet خ forveksles med bogstavet ق i udtale, ændres betydning til ”Allah bekymrede sig” frem for ”Allah skabte”. Sandelig Allah er fri for alle fejl og mangler.
قلب
Når bogstavet ق forveksles med bogstavet ك i udtale, ændres betydning fra ‘hjerte’ til ‘hund’.
Ud fra dette går det op for dig, at ethvert bogstav i Koranen skal have sin ret. Et af de grundlæggende fundamenter for din memorisation af Al-Quran, er derfor at recitere og lære den med tajweed. Det vil styrke din memorisation og samtidigt afholde dig fra at begå fejl i Koranens budskab. Selvfølgelig vil der være nybegyndere eller andre, som ikke er helt der hvor de skal være endnu, men mist ikke håbet. Du vil få dobbelt belønninger for din stræben. Men vær ikke blandt dem, som stjæler belønninger fra sig selv ved #bevidst at begå fejl i Allahs ord. I de fleste masaahef i dag, er der farvekoder til hvordan man reciterer korrekt. Derfor tør jeg godt at love: Med en målrettet indsats, en dygtig lærer samt kontinuerlig øvelse, kan næsten ALLE lære at læse Koranen smukt og flydende uanset niveau og nationalitet.
Vent ikke til, at du har memoreret hele Koranen på din egen måde, start ikke imorgen, men start i dag, start nu i det øjeblik du læser dette opslag.