De glemte Allah og Allah glemte dem

نَسُوا اللَّـهَ فَنَسِيَهُمْ

Jeg sidder stille og observerer nogle brødre tale om et par videoer de har set. Disse adskillige videoer er nogle Quran recitationer af velkendte Qurraa fra hele verden, må Allah forøge dem i rang. Det er en fryd for mine øjne at være vidne til, at Al-Quran er på dagsordenen hos mine muslimske brødre. Foruden dét hører jeg dem et par gange sige: ”Sikke en smuk stemme”, ”Han har en flottere stemme end ham der…”, ”Lyt lige til hvordan han siger dette ord på sådan en smuk tone…” og på forskellig vis roser de stemmerne bag recitationerne. Af en eller anden årsag, sidder jeg tilbage og føler, at vi går glip af noget meget større. Jeg føler, at vi har dannet et overfladisk og glamourøst forhold til en bog, som fik voksne mænd og kvinder til at græde og stå i bøn hele natten. En bog, hvis indhold får de troendes hjerter til at skælve og ryste af frygt og håb. Vi går glip af et budskab og nogle vers, som fortjener vores handlinger mere end toner og stemmer. Er det mon hvad vi har reduceret Al-Quran til i dag? Har vi glemt at denne bog fortjener mere end blot recitation og toneleje? Samtidigt sidder jeg på en kold morgen og tænker over hvordan det kan være, at vi glemmer det vi har memoreret af Allahs bog..

Det endelige mål

Allah har nedsendt Al-Quran som en vejledning og retledning til menneskeheden. Denne retledning og kompas til livets lære blev nedsendt i en tid, hvor folk plejede at begrave pigebørn levende, på grund af hadet til deres køn. En tid, hvor alkohol, prostitution og afgudsdyrkelse ødelagde sind og familier. En tid, hvor en hvid havde forrang over en mørk. Allah åbenbarede Al-Quran som et påbud til godhed og en forbydelse af ondskab samt en befrielse af de lænker, som mennesket, med sin begrænsede viden og forstand, har sat sig i. Unikke vers med smuk og sofistikeret sætningsstruktur. Passager og dele, som indeholder visdom og viden, der rækker længere end menneskets evne og horisont. Et budskab uden lige, hver eneste side lyser af retledning og barmhjertighed.

Hovedformålet med at memorere Koranen og gentage versene, er med henblik på at handle efter budskabet. Og hvis man ikke lever op til dette formål, vil man ikke kunne se frugterne af ens hårde arbejde. Det vil være spild af tid og Allah vil stille os til regnskab for det på Dommedagen. Mange klager over, at de glemmer deres hifdh og de glemmer Quran – men tænk, at dette er årsagen til at man glemmer det? Sandelig, den første årsag til, at man glemmer det man memorerer af Al-Quran, er fordi man ikke handler efter det. Vi har glemt Allah og Hans ord ved ikke at handle efter dem og samtidigt forventer vi, at Allah vil huske os.

Yahya Ibn Muadh sagde:

“Efter min mening, er det værste selvbedrag at lave store synder, og alligevel håbe på tilgivelse uden at føle fortrydelse; og at håbe på at komme tættere på Allah, subhaanahu wa ta’aala, uden at adlyde Ham; og at afvente Jannahs frugter, ved at plante frø i Jahannam; og at forvente en belønning, uden at lave en handling der er den værd; og at have forhåbninger om (mødet med) Allah, Den Mægtige og Majestæstiske, efter at have overtrådt (Hans) grænser. Du håber på frelse, men betræder ikke dens vej. Et skib sejler aldrig over tørt land.” [Rawdatul-uqalaa s. 284].

Sahaaba plejede at handle efter Allahs vers i samme øjeblik, som de blev nedsendt. Eksempelvis da verset omhandlende Hijaab blev nedsendt, ville alle de troende kvinder tage det nærmeste de kunne finde for at tildække sig og fuldføre Allaahs ord. Det er de rigtige huffaadh. Man er ikke haafidh, hvis man har memoreret hele Koranen, men ikke handler efter det. Hvis bare det hele handlede om at memorere – oh, hvor ville det være let. Hvis bare det hele handlede om at bære en titel, oh hvor ville det være let. Men frygten for at denne titel og de samme memorerede vers vil samle sig som en hær imod mig på Dommedagen er større end dette. Frygten for at se min Skaber i øjnene og sige: ”Jeg har memoreret Al-Quran, acceptér det fra mig, ya rabb”, og derefter vil det hårde arbejde blive spildt og være årsagen til et af verdens største nederlag – sandelig, denne frygt er meget større.

Bogens folk

Koranen lærer os, at viden uden handling er den mest ydmygende og værste form for livsstil. Dette lærer vi i høj grad gennem historien om Bogens Folk, hvilket dækker over jøderne og de kristne. Allah (subhaanahu wa ta’aala) fortæller os, at størstedelen af budskabet i Koranen er henvendt til Bani Israeel og deres lærde:

إِنَّ هَـٰذَا الْقُرْآنَ يَقُصُّ عَلَىٰ بَنِي إِسْرَائِيلَ أَكْثَرَ الَّذِي هُمْ فِيهِ يَخْتَلِفُونَ

”Sandelig, denne Quran fortæller Israels børn det meste af det, de strides om.” {Quran 27:76}.

Allah åbenbarede Tawrah (toraen) til jøderne og Injeel (biblen) til de kristne som et lys, vejledning og retledning til hvordan de skulle leve deres liv. De søgte viden om disse bøger og havde memoreret dem og kendte deres fulde betydning. Men de plejede at anvende åbenbaringen som en magtfaktor mod deres folk. De styrede deres folk gennem denne åbenbaring og kun eliten havde adgang til Allahs ord. Ikke nok med det, ændrede de også meget af det, som stod i bøgerne. De plejede at kalde folk til Tawrah & Injeel og påbyde dem det gode og forbyde dem det onde – men de handlede ikke selv efter det.

Allah nedsendte Koranen som en bekræftelse af de tidligere budskaber og som et løfte om, at denne bog ikke vil lide samme skæbne som de tidligere bøger. De var alle fulde overbeviste om, at det kun kan være fra Allaah og nogle af dem kunne genkende sendebuddet som de kunne genkende deres egne sønner! Men alligevel benægtede de budskabet og fortsatte med at kalde til korruption, ondskab og ødelæggelse. Deres viden om Allahs ord var ikke begrænset, tværtimod rækker den længere end den viden vi måske selv har.

Til sådan en grad, at Allah giver os en sammenligning, som vi kan tage ved lære af:

مَثَلُ الَّذِينَ حُمِّلُوا التَّوْرَاةَ ثُمَّ لَمْ يَحْمِلُوهَا كَمَثَلِ الْحِمَارِ يَحْمِلُ أَسْفَارًا

”Eksemplet med de, som bærer på Toraen, men ikke kunne bære den, de er som et eksemplet med et æsel, som bærer bøger….” {Quran 62.5}.

Når et æsel bærer på bøger vil den føle en enorm byrde og tunghed, men den ved samtidigt ikke hvorfor den bærer på disse bøger og derfor er det spild af fysisk styrke og ressourcer. Når du bærer på Allahs ord i dit hjerte, men ikke handler efter det, udsætter du dig selv for hårdt arbejde, som ikke bærer frugt i sidste ende. Det er spild af tid og årsag til fortrydelse i dette liv og det næste.

Allah addresserer Ahlul Kitaab meget skarpt i suwar som:

– Surah Al-Baqarah
– Surah Ali-Imraan
– Surah An-Nisaa
– Surah Al-Maidah
– Dele af Sural Al-An’aam
– Surah Al-A’raaf
– Surah Al-Hashr
– Surah As-Saff
– Surah Al-Jummuah
– Surah Al-Bayyinah

Det vi får ud af deres historier af visdom og lektioner er det faktum, at viden uden handling ikke gavner hverken i denne verden eller den næste. Jo mere viden du har, jo større ansvar har du for at handle efter det. Desto mere du memorerer af Quran, desto større ansvar har du for at handle efter det.

2 gode tips til at handle efter Quran i praksis

1- At man handler efter påbud og afholder sig fra forbud, som nævnes i de vers man memorerer.

Eksempelvis påbyder Allah os at afholde os fra alkohol i Quran, Han påbyder os at lave salah, og andre regler, som vi bør overholde. Når du memorerer eller reciterer vers omhandlende disse på- og forbud, bør du ligeledes handle efter det. Du vil ikke kun blive stillet til regnskab for at have negligeret obligatoriske handlinger, men også fordi du ikke handlede efter den viden du havde.

2- At man implementerer visdomme fra vers i ens liv.

At implementere visdomme fra vers i ens liv, betyder eksempelvis: Allah beskriver Sig Selv mange steder i Quran som den mest tilgivende, den mest barmhjertige, den Alt Vidende, mm. Når man memorerer disse vers ved man, at man bør tænke det bedste om Allah og ens kærlighed til Allah forøges – dermed ‘implementerer’ man visdommene fra disse vers i ens liv. Eller vers i Koranen, hvor Allah fortæller os om forskellige goder Han har skænket os – som vand, frugt, mm. I disse vers kan du implementere dyder som taknemmelighed i dit liv.

 

Vi spørger Allah om at gavne os med det Han har lært os og lære os det, som vil gavne os. Oh Allah, tilgiv os for hver gang vi har memoreret ét vers uden at handle efter det og styrk os til at handle efter Dine ord. Allahumma ameen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.